Ny EU-udbudsforordning: Hvad betyder den for ordregivere og tilbudsgivere?
Europa-Kommissionen har fremsat forslag til en ny EU-udbudsforordning, som vil samle de nuværende udbudsdirektiver i én fælles forordning. Forslaget lægger op til den største reform af de europæiske udbudsregler i mere end et årti og kan få betydelige konsekvenser for både offentlige ordregivere og virksomheder, der deltager i udbud.
På webinaret gennemgår vi de væsentligste elementer i forslaget, herunder nye udbudsprocedurer, ændringer i tildelingskriterierne, regler om europæisk præference samt de nye krav vedrørende sikkerhed og forsyningssikkerhed. Vi ser også nærmere på, hvad den foreslåede reform kan komme til at betyde i en dansk kontekst.
Deltag og få et overblik over de forventede ændringer og de perspektiver, som den nye forordning rejser.