EU’s omnibuspakke og rapportering om bæredygtighed og værdiskabelse i praksis

13/03/25

I samarbejde med konsulenthuset KissCSR sætter vi fokus på EU-Kommissionens nyligt fremsatte forslag til en ESG omnibuspakke og dens betydning for danske virksomheder. Forslaget indebærer væsentlige ændringer af centrale regler om ESG og bæredygtighedsrapportering og due diligence vedrørende bæredygtighed. De ændrede regler omfatter Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) og EU’s taksonomiforordning.

Omnibuspakken er del af en bredere indsats for at forenkle de nuværende regler og krav vedrørende bæredygtighed og begrænse de administrative byrder og omkostninger for virksomheder i Danmark og Europa. Ændringerne vil få stor betydning for virksomhedernes rapportering og due diligence-processer vedrørende bæredygtighed og deres arbejde med bæredygtighed i deres værdikæder.

På webinaret vil Per Vestergaard Pedersen, partner og advokat i DLA Piper, redegøre for de foreslåede ændringer af reglerne om bæredygtighedsrapportering og due diligence vedrørende bæredygtighed. Morten Hove Tang-Jensen, medejer og partner i KissCSR, vil tale om virksomheders arbejde i praksis med klargøring til bæredygtighedsrapportering, herunder frivillig bæredygtighedsrapportering efter de foreslåede ændrede regler. Morten vil også tale om virksomheders værdiskabelse i arbejdet med bæredygtighed. Deltagerne vil have mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra Per og Morten.

Program

  • Omnibuspakken – foreslåede ændringer af regler om bæredygtighedsrapportering og due diligence vedrørende bæredygtighed (i CSRD, CSDDD og EU’s taksonomiforordning) og reglernes anvendelse i overgangsperioden

  • Bæredygtighedsrapportering i praksis – virksomheders arbejde i praksis med bæredygtighedsrapportering, herunder frivillig bæredygtighedsrapportering efter de foreslåede ændrede regler

  • Virksomheder arbejde med bæredygtighed og værdiskabelse i praksis – organisering og udførelse af arbejdet i praksis og kommercielle, operationelle og andre fordele og ulemper

  • Spørgsmål og drøftelser – deltagerne vil have mulighed for at stille spørgsmål til og få svar fra Per og Morten

Relaterede videoer

Udbudsret

Introduktion til udbudsretten

23/11/22

Hvert år køber den offentlige sektor ind for omtrent 310 milliarder kroner. Det offentliges...

Udbudsret

Evaluering i udbud

23/11/22

Formålet med udbudsreglerne er få mest muligt for de offentlige midler. Foruden at overholde den...